1900
HVIDKÅL
DIGTE
ATTENHUNDREDE & GRØNLANGKÅL
Anders
Rostrup Lorentzen
I 1800 og grønlangkål
blev det alle børns ret at gå i
skole
lære at læse højt fra Ole-bole
De fleste var stadig væk bønder
og havde til huse i faldefærdige
rønner
I 1800 og grønlangkål
dampede de første tog gennem
landet
og efter dem fulgte så meget
andet
om de nye fabrikker voksede
byerne
flere skorstene strakte mod
skyerne
I 1800 og grønlangkål
skrev ham Grundtvig sange
som folk har sunget så mange
gange
før ham var skolen mere stiv
nu blev den åndfuld og fuld af
liv
I 1800 og grønlangkål
slog Jens Vejmand sten itu
du hører på sangen, at hans liv
var en gru
men gennem de næste hundrede år
fik danskerne trods alt bedre
levevilkår
I 1800 og grønlangkål
levede dine tip tip oldeforældre
de gik som vi går, og følte sig
næppe ældre
blot så mærkede de at tiden den
gik
men de talte slet ikk’, om den
manglende trafik
For i 1700 og rødkål
har gamle Claudius fortalt i en
bog
var langt de fleste under
herremandens åg
det betød, at man skulle blive og
give alt til Kongen
men sidst i århundredet blev der
ændret lidt på jargonen
(50’erne)
MORFARS MOTORCYKEL
Anders
Rostrup Lorentzen
Da morfar var en ung mand fra landet
og nyligt udlært som grovsmed
hørte han lidt af tidens rock og rul
Han og en ledsager gik til en enkelt koncert
med en englænder der lænede sig op af en lygtepæl
mens han sang en håndfuld sange til en pige
Hun måtte vige
Morfar var mere interesseret i maskiner
han havde en stor motorcykel
med sort tank og nummerplade på forskærmen
det blev nu senere forbudt
fordi nogle flækkede skallen på skarpretteren
men ikke morfar, han lever skam endnu
det ved du
Morfar kørte rundt med sin ven Karl Emil
de tog jobs forskellige steder i landet
de var et smut på et skibsværft i Nakskov
og de drønede videre til Sjælland
I hovedstaden sad en
pige på en trappesten
Karl Emil kørte videre, men morfar gjorde holdt
han var vist solgt
Pigen var den du tror, nemlig mig, din mormor
jeg var vild med den lyshårede jyske gut
og glemte for en tid at jeg var ræd for fart
Men en dag da vi kørte af sted på en langtur
knækkede pludselig styret på morfars motorcykel
vi væltede ikke, det var din mosters held
Jeg sagde: Sælg!
(50’erne)
VARME ORD
Anders
Rostrup Lorentzen
forklædt som truckfører
i nylonjakke
i supermarkedet
køber han sulfo til hjernevask
og tager bærerposen
med ind i cafeteriaet
En Spritbilist i halv
læderjakke tænder sin transitorradio
på en motorvej og
kaster sin hørebrille over jerntæppet
det skulle som bekendt være
strygefrit og radioaktivt
fortæller datamaskinen
og sender så jetjageren til ophug
(20’erne)
OLDEFAR & HESTEKRÆFTERNE
Anders
Rostrup Lorentzen
Hestekræfter slog krikkerne
væk fra vogne og redskaber
flere spand måtte
vrinskende se sig slået
af en larmende maskine som
blev kaldt: TRAKTOR
Oldefar Jens var forvalter
og skulle selv prøve dyret
af
Han ville vise at han var
herre over begivenheden
så da han steg af bæstet
tog han med sine bare næver
om udstødningsrøret
der stod foran ham som et
funklende varmt håndtag
Han holdt masken og fortrak
ikke en mine
selvom smerten jog i ham
Folkene skulle ikke se
forvalteren ømme sig
så han gemte sine brændende
vabelhænder
dybt i bukselommernes ly
Men hestene de grinede med
store tænder
og han kunne godt se
de endnu ikke havde mistet
alle deres traktorkræfter
(20’erne)
OLDEMOR HØRER I KRYSTALAPPERAT
Anders
Rostrup Lorentzen
Jeg kan høre musik
krystal klart
gennem ørevarmere
som forunderligt luner sjælen
Jeg kan høre stemmer
utroligt apparat
bare en javert ud i
luften
der
sender trådløs musik
(60’erne)
MOR VED LYSKRYDS
Anders
Rostrup Lorentzen
VENTE
VENTE
VENTE
VENTE
VENTE
VENTE
VENTE
VENTE
VENTE
VENTE
(70’erne)
MOR TIL SIN MORFAR
Anders
Rostrup Lorentzen
Hvis du en dag skal dø,
morfar
skal du sætte dig ind i din
bil
og køre med fuld fart ind i
et træ
så du forlader verden i
fart
og uden DU mærker hvor ondt
det gør
Siddende i din grå Saab
som du holder så meget af
(og nej!
Det vil gå alt for stærkt
ingen af os ville nå at
sige ordentligt farvel
Det ville også være synd
for Saab’en
Du må finde på en anden
måde!)
Hvis du en dag skal dø
så giv mig et tydeligt praj
Jeg ville nemlig kunne nå
at spørge dig om det
allersidste
og sidde og se dig stille
falme
som en blomst fra en af
mors vaser
der langsomt smider bladene
(og nej!
Jeg ville ikke kunne holde
ud
at se dig syg og svækket
med fjerne øjne og ingen
ord
Det vil være alt for slemt
Du må finde på en anden
måde!)
Når du en dag skal dø
så hvisk det til mor og far
på en måde så jeg i hvert
fald ikke hører det!
Så kan de skåne mig for al
din død
og lade som om du stadig
lever
men bare ikke har tid
til at komme og besøge os
så tit
(Og nej!
Jeg ville hade dem for
deres løgn
og vælte min reol af bare
hidsighed over
at jeg ikke var med til din
begravelse
og måske så dig en sidste
fredfyldt gang)
Jeg tror jeg dør
hvis du en dag skal dø
så tag mig med
kan du ikke bare tage mig
med
hvis du en dag skal dø
(70’erne)
FAR I GRÅFUGLELAND
Anders
Rostrup Lorentzen
Spurveflokke letter
Fra havens hækkemur
Vi er trygt hegnet inde
I et parcelhus-bur
Midt på søndagskvisten
Ambulancens ba-bu
Tuder fra hovedvejen
Livet kan stoppe nu
På cykel ind til byen
Sol, regn, sne eller slud
Den nye LP med Gasolin
Er lige kommet ud
Charlotte fra klassen er høj
Jeg vil prøve at nå
Hendes dejlige mund
Med popstøvler på
Jeg er i tvivl om hvad der held
Og hvad der er forstand
Jeg er en spirende mand
i et gråfugleland
(10’erne)
GULLASHBARONEN
Anders
Rostrup Lorentzen
Din mormors onkel var en
meget vigtig person
alt og alle kaldte ham for
Gullashbaron
Han solgte mad til fremmede
soldater
Olløjs
onkel tænkte: it dosen‘t matter
Han havde ikke gået ret
længe i skole
man sagde at han tidligt
begyndte at nole
i hvert fald havde han
lavet lidt af hvert
havde været bondekarl, men
det var for svært
Man kan sige at krigen kom
onkel Gulash belejligt
tjene nemme penge synes han
var dejligt
han købte dyr, hvor kødet
var mere end mørt
helt ud til den yderste
front blev det kørt
Derude blev hans gullash
fyldt ned i kanonen
mon ikke de fleste spiste
hele portionen
Det var de få der syntes
det smagte godt
men de kunne ikke få andet,
så de åd det råt
Han fik en kone, en
temmelig tyk matron’
hun spiste dog ikke af sin
goms kanon
For hun åd og drak som en
anden ædedolk
de havde råd til at købe
mer’ end andre folk
Hendes mand var trods alt,
en stor patron
for han var en vaskeægte:
Gullashbaron
Soldaterne syntes næppe
maden smagte godt
men de kunne ikke få andet,
så de åd det råt
Da krigen langt om længe
omsider var slut
havde soldaterne slået,
deres sidste gullashprut
Der sad Olløjs onkel i sin
kæmpe store villa
plejede ansigtskulør, den
var nærmest blevet lilla
Og da mormor blev så høj,
at hendes ryg ku’ gi’ et knæk
tog de sig for næsen når de
gik forbi baronens hæk
for selvom hans hus var
både mægtigt og flot
var det tjent på folk, der
havde det værre end råt
Olløjs onkel sad nu mutters
alene på sin trone
og fortrød vist nok så
bitterligt hver en krone
De fleste synes nu at han
var en skidt person
de lo hånligt, når de kaldte ham for Gullashbaron
trone, krone
person, baron
hvad blev der egentlig af
baronens kone?
(30’erne)
KØBENHAVNERBARN
Anders
Rostrup Lorentzen
Jeg er blevet tyk
af fed mælk, kød og et
sprog jeg knapt forstår
Det skal blive godt at se
mor og de andre glo
efter en knoglet knægt i mængden på Hovedbanegården
og jeg vil med min fyldte
mave puffe hende i ryggen
Jeg er blevet glad
for at være
Københavnerdreng
Tænk at der er så meget at
give sig til på landet
høloftets hø kradser stadig
dejligt under min trøje
jeg måtte lige op og tumle
killingerne farvel
Jeg er blevet en rigtig
bondekarl
malkepigen strittede en
stråle i mit øje
jeg har slet ikke
betændelse i dem mere
og manden sagde jeg ikke
var så dårlig til at hakke med jern
Sådan en roemark er godt
nok lang som Østerbrogade
Jeg er ikke længere nervøs
for at rejse med tog og
glæder mig meget til at sejle
Hjuldamperen Hjalmar skal
føre mig fra Jylland
bare jeg nu kan finde toget
på Fyn
for dér taler de på en helt
tredje måde
Jeg er for resten blevet
kulsort
som en neger, jeg så det
selv i det store spejl
jeg var ellers i styrtebad
i stalden og blev skrubbet
konen sagde det er solen,
hun synes jeg er blevet helt køn
Jeg håber nu alligevel de
kan kende mig
(00’erne)
NYE EJENDOMMELIGHEDER
Anders
Rostrup Lorentzen
Stø stø stø støvsuger
Stry stry stry strygejern
hvad det for nogle
tingester
skal det nu være modern’?
Spor spor spor sporvogn
Au au au automobil
de suser vildt af sted
er det mon den nye stil?
Ga ga ga gasblus
El el el elektri-citet
hestepæren lyser
sig mig, hvad er der sket?
(00’erne)
OLDEFAR VAR HYRDEDRENG
Anders Rostrup Lorentzen
Oldefar Jens var knap
elleve år
da han første gang kom ud at
tjene
på en gård der lå flere
kilometer væk
så han skulle bo ved sin
nye husbond
Jens var ikke større, end
drenge på elve er i dag
så det første han blev sat
til, var at vogte køer
De skulle på græs et stykke
bort fra gården
og det var ikke altid let at
få flokken til at lystre
Jens lærte snart at tæmme
dyrene
så satte han sig på en sten
og kedede sig lidt
varmede sig i sin “nye”
store frakke
og begyndte at snitte
bogstaver i sin vogterkæp
Derhenne ad grusvejen kom
der to mindre børn
det lignede grangiveligt
hans lillebror og søster
var de mon gået den
alenlange vej
for blot at komme at besøge
ham, deres storebror!
Jens rejste sig op og råbte
og sprang
af længsel, men mest af
gensynsglæde
Han lignede et flagrende
troldvæsen
i den alt for store frakke
og sorte hyrdehat
De to små søskende stoppede
brat
Jens syntes, han kunne høre
lillebror hyle
Så vendte de om og satte i
løb
væk fra den uhyggelige
sorte mand
Jens råbte: Det er bare
mig! Jeres bror!
Kan I da slet ikke kende
mig mere!
Søsteren vendte sig om
efter manden
for den stemme kunne hun
kende
Lillebror tørrede tårerne
bort med ærmet
og fik lov at varme sig i
Jens’ “nye” frakke
den var næsten så stor som
et telt om ham
men de store sagde: at han
nu så helt voksen ud
De hyggede sig med det brød
de små havde med
og Jens ville høre hvordan
det gik hjemme
Han sagde ikke hvor skidt
det var hos husbond
for den slags skulle de små
ikke trækkes med
Jens gav dem en lystig
historie om en bager
der samlede på døde ugler
og andre fugle
som han så gik og talte
til, mens han bagte brødet
og så begav de små sig
hjemad med smil på læben
(40’erne)
VROOOOM!
Larmen fra luften
Knive der skære gennem ørerne
Og ind til benet
Forbi sjælen
Så mange sorte metalfugle
Har jeg aldrig før set
Og vi er slet ikke vant
Til flyvere
Slet ikke Krigsmaskiner
De har besat os
Statsminister Stauning siger i
radioen
Vi skal forholde os roligt, helt
roligt
Det hele skal nok gå så
Hvis ingen gør noget dumt
De skal bruge den
Vi børn sender dem en tanke
Men lærerne siger:
”Vi skal nok finde et andet
sted!”
(40’erne)
MORMOR PÅ KARTOFFELFERIE
(Andelssladder fra Samsø)
Anders
Rostrup Lorentzen
Herovre på øen er de ret gode til
at dele
Jeg tror nærmest de er fælles om
det hele
Jeg husker ikke lige hvad
stederne bliver kaldt
Men nu har de også fået del i
telefonen
Den står bare ovre ved nabokonen
Tante råber meget højt ned i
røret
Det er som om hun tror, hun
bliver snøret
Og ikke helt stoler på at lyden
går gennem luften
Hun siger det strider mod
menneske-fornuften
Hun er tilmed nervøs for
omstillings-pladder
Fruen på centralen er så dygtig
til sladder
Tante fortæller mig ellers selv
lidt af hvert
Men jeg har lovet hende at tie,
selvom det er svært
For her på øen der deler de
næsten det hele
Også det de slet ikke har lyst
til at dele
(80’erne)
HALVBRORS PAPFAR
Anders Rostrup Lorentzen
Det er ikke ham der er papir
for mig er det mere ham, der er
den rigtige
altså ikke ham de andre siger der
er det
ham vil jeg altså kalde for pap
for han står kun på papiret
Min papfar, han er nemlig ægte
nok
han er her det meste af tiden
selvom han tit roder med biler
så sidder jeg og kører i dem
imens
sommetider er han dum, andre
gange flink
Ham den rigtige kom en gang med
en gave
det var en stor flot rød brandbil
så skulle han pludselig gå
og mor siger, at ingen længere
ved hvor han bor
Jeg vil osse meget hel’re sidde i
en der er rigtig
(90’erne)
BERTRAMS BEDSTE FÆDRE
Anders
Rostrup Lorentzen
Her står jeg så
I en mega butik
Og kan se på al det
Jeg slet ikke fik
Gaver af træ
Og en rigtig go’ bog
Det er li’ som ikke nok
For far han tror han ved, hvad
der for mig er godt
Han vil ikke se på plastik, det
er et kedeligt komplot
”Al den reklame
de er infame,
den rene hjernevask,” det synes
han altså knagme
Det er meget bedre
Med de bedste-fædre
Som tar= mig med ud til de gode
indkøbssteder
Hen til Fætter
Min farfar gætter
”vil du ha’ Batmand
eller en bikermus-bz-ætter
en power-fighter
en blå/rød Spider
bestem dig bare
det er dig som er min guider”
Her står jeg så
på museum af støv
sikkert interessant
men min krop bli’r sløv
Far har bestemt
At vi skal se på kultur
Ellers skal vi bare
Ud og gå en tur
For far han gider ikk’ ta’ i
Sommer-lege-land
Han siger det vil døse min ellers
sunde forstand
Alle de lande
får ham til at bande
far han vil nem’lig ha’ værdier
som er sande
Det er meget bedre
Med de bedste-fædre
Som tar’ mig med ud til de gode
lege-steder
”ska’ vi i Lego
eller Bon
Bon-go
ta’ ud og drøne
i en vild mariehøne
måske i Sommerland
altid rart badevand
du bestemmer
det er dig der er min formand!”