1900
HVIDKÅL
SANGE
(Efterårsferien
1999)
DET HALVE ØRE
(Bertram om mormors
fortælletrang)
Hvad skal jeg med
nittenhundrede og et eller andet år
jeg vil hellere vide
hvordan fremtiden går
hvor mange penge jeg kommer
til at tjene
om det er i New York jeg
vil høre hjemme
Hele verden er jo kun en
flyvetur væk
mormor tror mine
familiebånd vil springe læk
men med hurtige tryk på min
mobiltelefon
kan jeg altid komme i
kontakt med nogen
Men hun er sød
og jeg er flink
jeg kan altid sms'e imens
lade som om jeg hører
efter med det halve øre
Jeg ved min mormor ikke
helt forstår
hun vil hellere fortælle om
fra hundrede år
før computer, Eminem, date
og FCK
det ender med mine ører
bli'r Brøndby gule og blå
Hun siger, jeg har godt af
at lære
hvordan livet engang har
været
men jeg ved, hvad der er
værd at vide
resten kan slåes op på en
hjemmeside
Men hun er sød
og jeg er flink
jeg kan altid sms's imens
lade som om jeg hører
efter med det halve øre
(50’erne)
det er, at vælge det rette
køretøj.
Navne og mærker går gennem
mit øre,
motorer der spinder, en
venlig støj.
På Scooteren med damen
sidelæns,
eller klemt trygt ind i
kabinen,
måske endda en
folke-Mercedes-Benz
Så må der spares på brillantinen!
Det mest bøvlede ved at få
unger
er hvis ”bedste” ikke kan
passe dem
de hyler og skriger af
fulde lunger
hele vejen ud og vejen hjem
så er det rart når baby
lillemand
sover trygt på hattehylden
storesøster er
hjælpe-styrmand
det hjælper sørme på
idyllen
Tekst: Anders Rostrup
Lorentzen * Musik: Lisbeth Refbjerg
Jeg går i skole hver en’ste
dag
kun søndag kan jeg slappe
af
Og selvfø’li skal jeg lære
noget
det er ikke alt jeg endnu
har forstået
nej nej nej nej nej nej nej
I hvert eneste frikvarter
der skal vi udenfor at være
Og der er altid hundekoldt
med våde bukser, ja så er man
solgt
nej nej nej nej nej nej nej
Skole?
Skal vi i skole?
Skal vi i skole?
Om lørdagen
Jeg glæder mig til næste år
Engelsk på vores skema står
så ka’ jeg forstå alt hva’
de si'r
dem Beatles, de synger mest
om pi'er
na na na na na na
mor spør hvad vi lavede i
dag
at huske er en besværlig
sag
og det er ikke alt der skal
berettes til en mor, i
hvert til fald
nej nej nej nej nej nej nej
Skole?
var jeg i skole?
var jeg i skole?
I dag igen
(70'erne)
MIN FAR VAR LUFTGUITARIST
Tekst: Anders Rostrup Lorentzen
* Musik: Naja Storebjerg
Min far han var
luftguitarist
Nul-hånds,
cykel-ekvilibrist
kørte af sted uden at holde
lod ikke sine drømme kolde
Han nynnede på en hård
melodi
af gruppen som kaldte sig
Tynde Lizzi
de spillede smadder råt
det var det han syntes var
godt
Han havde hørt hittet i
radioen
Nu strømmede det ud af hans
rejsegrammofon
en typisk ting fra Dalle
Valles kollektion
hans værelse blev vejens
lokalstation
Bagpå cyklen havde han sin
grammofon
rock er bedst, når man
deler den med nogen
de stillede op i hvert
frikvarter
spillede lineal og sang
med, med mere
Min far drog af sted til
rigtig koncert
sang med på omkvæd’, det
havde han lært (det var ikk' særlig svært)
han var helt vild med rock
lod kroppen gå amok
Han havde hørt hittet i radioen
Nu strømmede det ud af hans
rejsegrammofon
en typisk ting fra Dalle
Valles kollektion
hans værelse blev vejens
lokalstation
OLDEFAR UD AF KONGENS
KLÆDER
Tekst: Anders Rostrup
Lorentzen * Musik: Lisbeth Refbjerg
Hjemkaldt til lugten af
dampende kostald
spændstige køers
længselsfulde brøl
markernes springende grøde,
et livskald
Kald mig aldrig mere et
bondesmøl
Omkvæd:
Kom morgengry, kast mig ud
i dagen
Se hvordan sol og regn
arbejder med
Laban; slå du bare op med
bagen
til værket og af sted!
Farvel til gevær og
rødnæset skrighals
Farvel til de klæder, der
passed' mig skidt
Jeg lærte aldrig at danse
Deres krigsvals
Hr. Sergent! Jeg erklærer
(mig) fallit
Omkvæd:
Kom morgengry, …….
Adjø og et godt liv til alle
soldater
på jer vil jeg tænke bagved min plov
Selvom I var et par kønne
krabater
der sendte mig på hønserov
Omkvæd: Kom morgengry, …….
Skønne landjord, som rækker
os føden
akset står rank, gyldent,
høstklart
jeg la'r maskinerne skære
mig afgrøden
imens vi får os en passiar
Omkvæd: Kom morgengry, …….
(30'erne)
TRE OM EN CYKEL
Tekst: Anders Rostrup
Lorentzen * Musik: Lisbeth Refbjerg
At komme til skole var
dengang besværligt
det at have en cykel var
noget ganske særligt
vi var tre søskende, som
alle skulle med
i det mørke vinterland red
vi på skift af sted
Min søster og jeg holdt
hinanden i hånden
imens vi gik og talte om
spøgelses-ånden
som vist svævede rundt
herude på landet
søster så den vist fare op
fra flyvesandet
Hjemme måtte bror hjælpe
lidt til i stalden
Inden han blev afbrudt af
vores mors kalden
han tændte den lille
flagrende karbidlampe
før han med stærke ben gav
sig til at trampe
Iris og jeg havde næsten
snakket uhyggen væk
da bror prikkede Iris på
ryggen, han var kæk
han susede videre og blev slugt af mørket igen
ved Peder posts
husmandssted ventede hans ven
Nu var jeg selv blevet
fornemt kørende
og lillesøster holdt sig
for mere end ørerne
det var som om at vejen
føltes meget længere
når hun pludselig var én,
af før to fodgængere
Som Iris gik dér og fik så
ondt af sig selv
hev hendes hals som vor
smeds blæsebælg
hun var alligevel nået
onkels lille fabrik
på cyklen, ned af bakken,
hej-hop hvor det gik!
(30'erne)
KOSTESKAFTET MED LIDT STADS
Tekst: Anders Rostrup
Lorentzen * Melodi:
Egil Harder
(”Juletræet Med sin Pynt”, 1940)
Kosteskaftet med lidt stads
ikke megen julefjas
håber vi alligevel får
en anstændig jul i år
selvom pungen den er tom
har vi no’et at danse om
Arbejdskøen er så lang
venter på at kom’ i gang
mødes her og kikker væk
smilet proppet i en sæk
far han håber sneen vil
falde i store dynger ned
Vi ser tit i katalog
Det’ en dejlig gavebog
fyldt med legetøj og ting
alt for dyre at købe ind
gaver man har lavet selv
stifter ingen julegæld
Kosteskaftet med sit stads
og vi får lidt juleknas
mor si’r Jesus også blev
født et tem’ligt fattigt
sted
og at ægte herlighed
springer ud af kærlighed
(00'erne)
OLDEMORS KJØBENHAVN
Tekst: Anders Rostrup
Lorentzen * Musik: Lisbeth Refbjerg
Det var jo mest i staden
der skete nye ting
nu ku’ man kør’ i sporvogn
den der sagde: ding
i luften hang der tråde
noget værre farligt stads
i mørket slog det gnister:
det var “bæstets” form for
spas
Og inde i vor stue
mens aftenen faldt på
da så vi pludselig fader
dér højt på bordet stå
Han ville tænde lampen
vi kunne lugte gas
og snart lå rummet badet
i lys, hvor det gav plads
“På søndag sku’ vi ikke
ta’ ud til Helgoland?”
”mor sir’ det er moderne
at dyppe sig i vand
Lægen påstår det er farligt
hvad moder ikke forstår”
”Blot ikke der er mandfolk
Og far han talte meget:
miraklet der var hændt
han ville vise mor det
vi vented’ alle spændt
Men mor hun ville ikke
køre automobil
så ville hun langt hel’re
spadsere hundred’ mil
Hvis vi skal ta’ på rejse
hvad ikke før er sket
så skal vi kør’ med damptog
et sådant har jeg set
Det pruster og det oser
i skyers sorte røg
og fragter os til Jylland
langt bort fra byens støj
(80'erne)
BØRNEROCK & BURGERBAR
Tekst: Anders Rostrup
Lorentzen * Musik: Lisbeth Refbjerg
Børnerock og burgerbar, børnerock og burgerbar
Parkering Forbudt skreg:
“hva’ be’ har’” ”hva’ be’ har”
Kan I voxne måske gøre det
bedre?”
Vores arv er fra punkens
bedstefædre
“Slå mig med din blomst”
det må gerne være omsonst
“Lad mig være din hund”
alt for fræk og tem’lig
usund!
Vær sikker på din lærer
ikke ved besked
om hvad der kommer os to
ved
Hun gør det nok så godt hun
kan
men vi lever bedst i vores
eget land
Børnerock og burgerbar, børnerock og burgerbar
alle TING er hvad vi har, hvad vi har?
Stjæl fra de rige og knep
dig selv
du får ingenting til gengæld!
(90'erne)
1992
Tekst: Anders Rostrup
Lorentzen * Musik: Lisbeth Refbjerg
Det var det år hvor alting
pluds’lig gik så nemt
Det var såmænd i
nittentooghalvfems
Hjerterne, de faldt i hak
Der var optur
Regeringen blev pissesur
Der var folkefest
En sjælden gang var vi de
bedst’
Og da min søn var født
Spurgte min kvinde blødt
Ska’ vi gifte os
Åh ja og åh ja
Var det ikke sødt
Alt lyste hvidt og rødt
Det var tider i
nittentooghalvfems
Et år der aldrig vil blive
glemt
Tamilen blev
Og traktaten faldt
Landsholdet blev
hasteindkaldt
Der var hurra
Lille land som superstars
Og en slagsang
Op ad åen nok engang
Da min søn blev døbt
Blev vi sammenstøbt
Nærmest lykkelige
Åh ja og åh ja
Og frie
NYTÅRSAFTEN 1999
Jeg skylder dig nok mit
lille liv
og hele min families med
ikke fordi jeg ikke skønner
på det
men jeg må videre af sted
af sted
farvel farvel
vær´ rar at slette min gæld
farvel farvel
nittenhundrede og pas dig
selv
Du ved, i går var i morgen
i dag
og tak skal du, ellers ha’
hvor fremtiden trænger sig
på
For der er så meget jeg
skal nå
Selvom der mange dage der
tæller
er det altid i dag det
rigtigt gælder
der er ikke tid til en
alenlang sjæler
kun til et kort og hurtigt:
farveller
farvel farvel
vær´ rar at slette min gæld
farvel farvel
nittenhundrede og pas dig
selv
Tekst: Anders Rostrup
Lorentzen * Musik: Lisbeth Refbjerg
Jeg
er 1, jeg er mig selv alle dage
men
tænker jeg mig 100 år tilbage
bliver
jeg pludselig til 14, og 14 sæt ben
kan
ske jeg har slægtled på øen Ven
Ven?
Hvor?
Si'r du hvad?
En diskussion om indvandrerhad
Du
forstår måske ikke vores matematik
Af
oldeforældre har han 8 i stik
MORMOR:
af
bedsteforældre er der 4, plus en mor og far
så
er det i alt 14 styks forfædre han har
Har?
Svar?
Var han rar?
Manden de kaldte bedstefar?
Han
er 1, han er sig selv hele vejen hjem
men
tænker vi os de næste 100 år frem
er
han måske selv blevet til hele 14
mens
tiden er løbet med lyn og torden
Torden
orden
i sin vorden
har du skidt på skjorten?
I
år 2082 er jeg sikkert blevet oldefar
jeg
er en af 8, sikkert 1 afdød superstar
mit
barn er 1 af 4 og kalder sig mormor
det
lyder vildt at sætte tiden på tøjsnor
Snor?
Hvor?
Har du jord?
Er det i dit navn du bor?
Hendes
datter er mor og har 1 mand, der er far
til
hans oldebarn, der garanteret er en go’ cigar
Hans
oldebarn er 1, men han er ikke sen
han
står på langt mere end 14 sæt ben
Ben?
Sen?
Har du mén?
Var der én, der nævnte Ven?
Jeg
er stadig 1, selvom tiden den gik
men
med lidt historisk matematik
bli’r
jeg snart til 28 brave men’sker
sikkert
også til en 1 enkelt skeløjet svensker
Svensker
formindsker
mennesker
en helt slægt der vrinsker!